Fuglely

Så er det tid til komsammen ved Fuglely. Alle er velkomne.
Sjov, fællesskab og hyggelige timer sammen om at opleve en vildere natur.
Fuglely i Fuglebjerg kalder.
På mandag d.24.juni kl 17 til 19, samles vi ved Fuglely i Fuglebjerg. 
Udover en tændt grill med pølser, øl og sodavand, skal vi også være lidt praktiske og producere.
Vi skal forkæle insekterne – etablere gode levesteder for de sårbare og vigtige
dyr så de kan overleve.
Vi skal i første omgang lave mindre insekthoteller.
Der vil være materialer og opgaver for alle, der er nemme at gå til. Træ-kasse,
krydsfiner, lidt brædder og træpalle-stykker.
Vi laver hylder og rum til bier, mariehøns, netvinger, natsommerfugle og
humlebier og mange flere.
Vi fylder hul-rum med kvas, bark, halm, mos, kogler. Bruger mursten med
huller i, samler røde stykker tegl til edderkopper og mere.
Vi vil skabe insekthoteller til haver, og til placering på udvalgte steder på
Fuglely grunden.
Det vil være en god ide at have tøj på, der kan tåle at blive beskidt. Samt
medbringe en skarp havesaks, måske lidt værktøj, en mindre sav, en hammer
og lignende. Der vil på stedet være udvalgt værktøj, en skruemaskine med flere
størrelser bor, til at lave huller i brændetræ-stykker, samt skruer, søm osv.
Vi kan ikke nå det hele på én gang, der skal også være tid til snak og grillen,
pølserne, sodavand og øl. Eventuelt kaffe, kan medbringes.
Men vi kan sagtens få tid til at planlægge hvor det store Insekthotel – Fuglely,
skal placeres. Hvilke materialer og værktøj vi får brug for fremover.
Så husk at gode råd og ideer, er altid er velkomne. Mød op på mandag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.